Gebyr for parkering af rumfærge

Af Karsten Mølgaard Jensen 3

Trods gode intentioner støder vi fortsat på groteske eksempler på bureaukrati. Vi skal ikke affinde os med, at det kunne have været værre.

Forestil dig, kære læser, at næste gang du tømmer postkassen, ligger der et brev fra kommunen, som vil opkræve gebyr for parkering af rumfærge. Og at når du kontakter dem for at blive fritaget fra gebyret (fordi du ikke har nogen rumfærge) får du at vide, at du ikke kan klage, men at du er velkommen til at føre et civilt søgsmål via domstolene.

Sådan er virkeligheden heldigvis ikke. Men hvis vi skal bevæge os lidt ned på jorden igen, er den desværre ikke altid langt derfra. Vi har i den forløbne tid fået flere henvendelser fra medlemmer, som er utilfredse med at skulle betale gebyr for erhvervsaffald. Ikke, fordi de ikke vil betale for bortskaffelse af affald, men fordi deres virksomheder ikke producerer affald.

Det er en meget pragmatisk holdning, som vi samtidig synes er en total falliterklæring.

Klage? Så må du til domstolen!
Et af eksemplerne er Peter, som driver en rådgivningsvirksomhed. Han har ikke affald, så da han modtager en opkrævning på gebyr for erhvervsaffald, søger han fritagelse. Afslaget kommer imidlertid prompte og uden nogen detaljeret begrundelse. Til gengæld bliver han i brevet, som kan læses her, henvist til at prøve afgørelsen hos domstolene. Ikke just en åben invitation til at få bragt sagen i orden, må man sige.

Store kommunale forskelle
Men hvad i alverden er der gået galt? Det findes der ikke et, men nok snarere 98 svar på. Lovgivningen på området er nemlig meget lidt konkret, og derfor er der i praksis langt fra Greve til Ballerup, hvad angår fortolkning og forvaltning. Og dermed også hvad angår de erhvervsdrivendes rettigheder. Der er med andre ord kæmpe forskel på, hvordan loven forvaltes og dermed på, hvordan man er stillet, alt efter hvilken kommune, man driver virksomhed fra.

Gode intentioner er druknet i bøvl
Loven blev i sin tid til ud fra en tankegang, få nok vil være uenige i. F.eks. skulle betaling foregå efter princippet “forurener betaler selv”, og der skulle være gennemskuelighed i forhold til udgifterne for affaldshåndtering. Men som det fremgår, må en del virksomheder kigge langt efter de gode intentioner. De er druknet i en praksis, der ikke blot er dyr og besværlig for kommunerne at håndtere, men også får mange selvstændige til at ryste på både hoved og hænder i frustration over, at man nu igen pålægger dem byrder, som æder af den tid, de ellers skulle have brugt på at forløse deres virksomheds potentiale.

Kan vi ikke gøre det lidt bedre?
Det er ikke nogen ny ting, at der er problemer med affaldsgebyret. Man fornemmer nærmest en form for træthed hos både organisationer og politikere, når vi spørger ind til det. ”Vi tror, at det, der er nu, nok er det bedste, vi kan få”, lyder det. Eller ”I skal bare være opmærksomme på, at hvis I forsøger at gøre noget bedre ét sted, risikerer det at blive dårlige et andet.”

Det er en meget pragmatisk holdning, som vi samtidig synes er en total falliterklæring. Skal vi virkelig affinde os med, at retssikkerhed er en by i Rusland for et tilfældigt udvalg af erhvervsdrivende? Hos Ase mener vi, at det må kunne gøres bedre. Derfor hilser vi det også velkomment, at De Konservative har grebet sagen og rejst den over for ministeren. I første omgang for at forbedre ankemulighederne for dem, der opkræves gebyr uden at have affald. Et lille, men vigtigt første skridt, som forhåbentligt fører mere med sig.

Raketvidenskab
Der har været gjort flere forsøg før på at løse problemet og intentionerne har som sagt ikke fejlet noget. Men resultatet er desværre hullet, og derfor håber vi, at der denne gang er vilje til at følge det til dørs og insistere på ikke at affinde sig med en halv-god løsning. Selvom forvaltningen af den nuværende lovgivning kan synes helt ude i rummet, burde det ikke være raketvidenskab at lave noget, der virker for alle.

3 kommentarer RSS

  1. Af Axel Eriksen

    -

    Jeg havde i adskillige år min gang i en mindre koncern med 6-7 selskaber, hvoraf kun det ene var produktionsselskab – de andre “producerede papir” – men alle var pålagt den samme afgift!

    Danmark er blevet afgifternes land!

    Vi tager lige denne her – for ikke at afspore emnet:

    “To astronauter lander på Mars. Det første de ser er et skur med et stort skilt: Landingsafgift betales her”.

    De to ser på hinanden og udbryder i kor :”Danskerne er vist kommet her først”! “

    Svar
  2. Af Jens Winther

    -

    Men tåbelighederne stopper ikke her!

    Alle virksomheder blev sidste år tvunget til at have en NemPost-postkasse (falsk varebetegnelse!), sådan at det offentlig kunne sende “sikker elektronisk post” og man kunne slippe for papir.

    Brevet med opkrævning af affaldsgebyr kommer ikke desto mindre som fysisk papirpost. Men i brevet står, at man kun kan klage via web, ikke i form af papirpost…!

    Det er lige før man burde foreslå, at dansk erhvervsliv lavede en kollektiv boykot af bare enkelte af det offentliges latterlige uhyrligheder.

    Svar
  3. Af SofiaandJan

    -

    .. Any tips? Bless you!

    Svar

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info